Historie

Østerbro er en administrativ bydel i den nordlige del af Københavns Kommune. Bydelen kan opdeles i Indre Østerbro med flotte, gamle bygninger og en gammel historie og Ydre Østerbro med en nyere historie. Generelt regnes Østerbro for et af Københavns velhaverkvarterer.

Se alle restauranter her.

Østerbro er desuden et af Københavns gamle brokvarterer. Ordet ’bro’ er en gammel betegnelse for en brolagt vej, mens ordet ’Øster’ kommer af at stenbroen i middelalderen lå lige uden for den gamle byport Østerport.

I dag ligger størstedelen af Københavns Universitets naturvidenskabelige fakultet samt flere andre højere læreanstalter på Østerbro. Også Rigshospitalet (eller Riget) som er et af Danmarks største og mest specialiserede hospitaler, er at finde i denne bydel.

Købenavns Nordhavn ligger på Østerbro der således grænser op til Øresund. Nordhavnen er et blandet industrikvarter som huser store lager- og kontorbygninger samt færgelejer, containerterminal, et fisketorv og Danmarks største lystbådehavn.

Med til Østerbro hører også Langelinie hvor de store krydstogtskibe lægger til i sommerhalvåret. Det er også her turisterne strømmer til for at se Den lille Havfrue som skal illustrere H.C. Andersens eventyr af samme navn. Statuen blev skabt af den berømte billedhugger Edvard Eriksen og var en gave til København fra brygger Carl Jakobsen. På Langelinie finder man også Langeliniepavillonen med restaurant og festlokaler.

Overalt på Østerbro er der rig mulighed for at finde et hyggeligt spisested. Her en masser af caféer og restauranter, og vi har gjort det nemt for dig at finde en god pizzarestaurant i bydelen.

Generelt har Østerbro et rigt kulturliv. Fælledparken ligger på Østerbro og danner hvert år rammen om Københavns årlige 1. maj demonstrationer. Det er også her man finder Parken, Danmarks nationale fodboldstadion og hjemmebane for FC København. Endvidere findes der en række teatre hvoraf Østre Gasværk Teater, indrettet i Østre Gasværks runde gasbeholder fra 1881, nok er det mest kendte. Du kan også nemt finde en hyggelig bar, og vil du på natklub, så er det på Østerbro du finder Park Café.

Der er således masser af muligheder for at opleve en spændende del af Københavns kulturliv og historie på Østerbro.